Company Announcements

Delårsrapport 1. halvår 2023 for Aalborg Boldspilklub A/S

Source: GlobeNewswire
Delårsrapport 1. halvår 2023 for Aalborg Boldspilklub A/S

Nasdaq Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2023/23

Aalborg, 16. august 2023


Bestyrelsen har d.d. godkendt selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2023.

Resultatet før skat (EBT) for Aalborg Boldspilklub viser i perioden et resultat på -21,9 mio. kr. mod et resultat på -5,1 mio. kr. for samme periode i 2022.

Indtægterne i alt udgør 48,7 mio. kr. mod 43,1 mio. kr. for samme periode i 2022. Stigningen skyldes hovedsageligt højere TV-indtægter efter indtægtsførsel af 9 mio. kr. modtaget som ”faldskærmspenge” efter nedrykning fra 3F Superligaen, samt stigning i match-day indtægterne på baggrund det øgede antal tilskuere i foråret 2023.

Omkostningerne stiger samlet med 9,2 mio.kr. i forhold til samme periode i 2022 og udgør i alt 61,9 mio. kr.. Denne stigning skyldes bl.a. øgede omkostninger til kampafvikling, øvrige administrations omkostninger og omkostninger til fratrådte medarbejdere.

De iværksatte omkostningsbesparelser får løbende effekt i resten af 2023 og vil være fuldt ud effektuerede ved indgangen til 2024.

Resultat af transferaktiviteter viser i første halvår af 2023 et resultat på i alt minus 3,7 mio. kr., mens samme periode sidste år var et resultat på 8,5 mio. kr.

AaB’s egenkapital udgør 71,0 mio. kr. pr. 30. juni 2023. De likvide beholdninger udgør 42,6 mio. kr.

På baggrund af delårsrapportens resultat på minus 21,9 mio. kr. før skat, forventning om markant lavere TV indtægter og effektuerede omkostningsbesparelser i 2. halvår fastholder AaB forventningerne til årets resultat fra niveauet -35 mio. kr. til -45 mio. kr.

I ovenstående er indregnet spillersalg, investering i spillertruppen, samt en topplacering i Nordicbet Ligaen.

AaB’s sportslige strategi har fremdeles fokus på AaB Akademiet, hvorfra fire spillere i indeværende sæson har fået debut på førsteholdet.

Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Jesper Dalum
Administrerende direktør

For yderligere oplysninger:
Jesper Dalum 2934 1903

Vedhæftet fil