Totalkredit A/S Delårsrapport for 1. halvår 2025

Source: GlobeNewswire
Totalkredit A/S Delårsrapport for 1. halvår 2025
 
Til        Nasdaq Copenhagen A/S
og pressen
13. august 2025

Nykredit offentliggør i dag delårsrapport for 1. halvår 2025 for:

Nykredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 48
Nykredit Realkredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 80
Nykredit Bank A/S, CVR-nr. 10 51 96 08
Totalkredit A/S, CVR-nr. 21 83 22 78

Som følge af opkøbet af Spar Nord, der blev gennemført 28. maj 2025, tager Nykredit-koncernens delårsrapport for 1. halvår 2025 sig anderledes ud.

Spar Nord indgår i Nykredit-koncernens halvårsregnskab fra 28. maj og frem til og med den 30. juni 2025. Nykredit-koncernens forventninger til et samlet årsresultat for 2025 inkluderer Spar Nords regnskab fra 28. maj og frem til 31. december 2025.

Koncernchef Michael Rasmussen udtaler følgende om Nykredit-koncernens halvårsregnskab og opjustering:

  • Vi fremlægger i dag et meget tilfredsstillende halvårsresultat for Nykredit-koncernen på 6.257 mio. kr. efter skat. Vi opjusterer samtidig vores forventninger til et samlet årsresultat efter skat til 11,00-12,00 mia. kr.
  • Opjusteringen afspejler en stærk udvikling i Nykredit-koncernens kerneforretning. Det skyldes bl.a., at vi har stigende nettorente- og gebyrindtægter som følge af en fortsat øget efterspørgsel fra eksisterende kunder og tilgang af nye kunder inden for samtlige forretningsområder. Vores bank- og realkreditudlån til både private og erhverv vokser fortsat, og det har resulteret i øgede markedsandele på tværs af koncernens forretningsområder. Samtidig er vores kunders økonomi robust og vores nedskrivninger på udlån derfor fortsat på et lavt niveau.
  • Nykredit-koncernens halvårsresultat er desuden påvirket af, at Spar Nord også har haft et meget tilfredsstillende halvår. Dog er det kun Spar Nords resultat, fra opkøbet gik igennem i maj til regnskabsperiodens afslutning, der tæller med i koncernens samlede resultat. Spar Nord har i juni haft en solid udvikling med høj aktivitet hos kunderne. Det bekræfter, at også Spar Nord er en stærk bank med dygtige kollegaer. Jeg ser frem til at aflægge regnskabsresultater, hvor Spar Nord er fuldt indregnet.

  • Sammenlægningen af Nykredit Bank og Spar Nord går godt og efter planen, og vi forventer fortsat, at Nykredit Bank og Spar Nord vil være fusioneret til én virksomhed i foråret 2026. Vi er to stærke banker, der går sammen for at blive et foreningsejet alternativ til de største børsnoterede pengeinstitutter. Sammen vil vi lægge vægt på langvarige kunderelationer, stærk fysisk og digital tilstedeværelse samt gode rådgivningskompetencer med foreningsejerskabet som bærende fundament. Spar Nord-kunder har allerede i dag adgang til størstedelen af de fordele, vi som foreningsejet bank kan tilbyde. Når vi er fusioneret til én virksomhed, vil alle kunder i både Spar Nord og Nykredit have adgang til de samme værditilbud, priser og fordele.

  • Totalkredit har i halvåret, hvor vi i januar gjorde det billigere for både nye og eksisterende kunder at have et Totalkredit-lån, haft markant udlånsvækst og kundetilgang. Med KundeKroner tilbyder Totalkredit de bedste og billigste boliglån i langt de fleste lånesituationer, og vi ønsker i et stærkt fællesskab at tilbyde attraktiv og gennemskuelig boligfinansiering til boligejere i hele landet – uanset indkomst, formue og postnummer. Partnerskaber er en afgørende del af Nykredits koncernstrategi. Vi vil derfor fortsætte med at udvikle vores vigtige fællesskaber, så vi sammen kan stå stærkere over for kunderne og i konkurrencen på markedspladsen.

Udvalgte forhold fra delårsrapporten for 1. halvår 2025:

  • Netto rente- og gebyrindtægter for Nykredit-koncernen udgør samlet set 7.874 mio. kr., heraf udgør Spar Nords bidrag 325 mio. kr. Eksklusive Spar Nord er Nykredit-koncernens netto rente- og gebyrindtægter steget med 183 mio. kr. i 1. halvår 2025 i sammenligning med 1. halvår 2024. Det svarer til en stigning på 2,5%.
  • Nykredit-koncernens bankudlån udgør samlet set 177,2 mia. kr., heraf udgør bidraget fra Spar Nord 64,6 mia. kr. Eksklusive Spar Nord er bankudlån steget til 112,8 mia. kr. ultimo juni 2025 fra 97,4 mia. kr. ultimo juni 2024. Det svarer til en stigning på 15,8%.
  • Indtægter fra Wealth Management udgør samlet set 1.399 mio. kr. i 1. halvår 2025 for hele koncernen, heraf bidrager Spar Nord med 46 mio. kr. Eksklusive Spar Nord er indtægter fra Wealth Management steget med 11 mio. kr. i 1. halvår 2025 i sammenligning med 1. halvår 2024. Det svarer til en stigning på 0,9%.
  • Totalkredits realkreditudlån er steget til 934,9 mia. kr. ultimo juni 2025 fra 886,2 mia. kr. ultimo juni 2024. Det svarer til en stigning på 5,5%.
  • Nykredit-koncernens omkostninger fratrukket ordinære omkostninger i Spar Nord samt transaktions- og integrationsomkostninger har i 1. halvår 2025 ligget fladt sammenlignet med samme periode sidste år. Ekskl. ordinære omkostninger i Spar Nord samt transaktions- og integrationsomkostninger har Nykredit-koncernen en omkostningsprocent på 32,5%, mens den inkl. ordinære omkostninger i Spar Nord samt transaktions- og integrationsomkostninger ligger på 36,0%. Transaktions- og integrationsomkostninger forbundet med opkøbet beløber sig til 763 mio. kr. med hensættelser på 350 mio. kr. i hhv. Nykredit Bank og Spar Nord.
  • Nykredit har efter opkøbet en meget solid kapitalisering med en egentlig kernekapitalprocent på 17,3%.
Nykredit-koncernen1. halvår1. halvårUdvikling
Mio. kr.20252024 
Netto renteindtægter6.3916.009383
Netto gebyrindtægter1.4831.358125
Wealth Management-indtægter1.3991.34258
Nettorente vedrørende kapitalisering5231.207-684
Nettoindtægter vedrørende fordelsprogrammer-323-278-45
Handels-, beholdnings- og øvrige indtægter2.5041.625879
- Heraf engangsindtægt fra kursregulering af Spar Nord Bank-aktier1.352 1.352
Indtægter11.97711.262715
Omkostninger4.3153.325990
- Heraf transaktions- og integrationsomkostninger vedr. Spar Nord Bank763 763
Resultat før nedskrivninger og udgåede derivattyper7.6637.937-275
Nedskrivninger på udlån282-84366
- Heraf samlet driftseffekt af indregning af Spar Nord Banks låneportefølje129 -129
Udgåede derivattyper52127-76
Periodens resultat før skat7.4328.149-716
Skat1.1751.654-479
Periodens resultat6.2576.495-238

Kontakt: For yderligere kommentarer kontakt Nykredits pressechef, Orhan Gökcen, på tlf. 31 21 06 39.

Vedhæftet fil