Company Announcements

Ørsted afslutter køb af Brookfield Renewables landvindforretning i Irland og Storbritannien

Source: GlobeNewswire
Ørsted afslutter køb af Brookfield Renewables landvindforretning i Irland og Storbritannien

I forlængelse af vores koncernmeddelelse fra den 16. april 2021 har Ørsted i dag gennemført købet af 100% af egenkapitalen i Brookfield Renewables landvindforretning i Irland og Storbritannien, Brookfield Renewable Ireland (BRI).

BRI, der har hovedsæde i Cork i Irland, udvikler, ejer og driver landvindmølleparker. BRI har en attraktiv portefølje på 389 MW i drift og under opførelse, 149 MW på et modent udviklingsstadie og projekter på mere end 1 GW i udviklingsfasen i Irland og Storbritannien. Declan Flanagan, CEO i Ørsteds Onshore-forretning, siger:

”Med dette køb går vi officielt ind på det europæiske marked for landvind. Vi byder velkommen til et BRI-team med stærke tekniske kompetencer og en forretningskultur, der supplerer vores egen, og vi glæder os til at udvide vores portefølje sammen.”

BRI's nuværende ledelsesteam fortsætter med at drive forretningen under Kieran White, VP og administrerende direktør, Ireland & UK Onshore, som siger:

”I dag er en virkelig spændende dag for vores team. Vi har omfattende erfaring med at udvikle og opføre store vedvarende energiprojekter i Irland og Storbritannien. Vores samarbejde med Ørsted, der er førende inden for den globale omstilling til vedvarende energi, betyder, at vi er stærkt positioneret til at drive værdiskabelse og øge kapaciteten for vedvarende energi på et marked, der forventes at vokse yderligere i de kommende år.”

Indholdet i denne meddelelse ændrer ikke Ørsteds tidligere udmeldte finansielle forventninger til regnskabsåret 2021. Som tidligere meddelt vil det forventede investeringsniveau for 2021 øges med købsprisen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Media Relations
Kathrine Ejlskov
99 55 10 23
katej@orsted.dk

Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
99 55 79 96
Ir@orsted.dk

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2021 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.311 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2020 en omsætning på 52,6 mia. kr. (7,1 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

 

 


 

 

Vedhæftet fil