Company Announcements

Alm. Brand A/S - Resultat af ordinær generalforsamling den 26. april 2023

Source: GlobeNewswire
Alm. Brand A/S - Resultat af ordinær generalforsamling den 26. april 2023

Resultat af ordinær generalforsamling den 26. april 2023

Den dags dato afholdte ordinære generalforsamling i Alm. Brand A/S blev gennemført i overensstemmelse med den fremlagte dagsorden og de af bestyrelsen fremlagte fuldstændige forslag.

Årsrapporten for 2022 blev godkendt, og der blev meddelt decharge til bestyrelse og direktion. Endvidere blev bestyrelsens forslag om disponering af årets overskud på 506 mio. kr. vedtaget, således at der udbetales udbytte på 0,30 kr. pr. aktie svarende til samlet 462 mio. kr. Det resterende overskud overføres til selskabets reserver.

Bestyrelsens forslag om, at bestyrelsen i tiden indtil 30. april 2024 skal være bemyndiget til at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en grænse på 10 % af aktiekapitalen, blev vedtaget.

Samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer var på valg. Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen, Jan Skytte Pedersen, Boris Nørgaard Kjeldsen, Anette Eberhard, Pia Laub og Tina Schmidt Madsen blev genvalgt til bestyrelsen, og Jørn Pedersen og Jais Stampe Valeur blev valgt som nye medlemmer af bestyrelsen og afløser dermed Per V.H. Frandsen og Karen Sofie Hansen-Hoeck,

Som suppleanter valgtes Gustav Garth-Grüner, Asger Bank Møller Christensen, Niels Kofoed og Jacob Lund.

Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab blev genvalgt som revisor for selskabet.

Vederlagspolitik 2023 for Alm. Brand-koncernen samt vederlagsrapport 2022 blev godkendt.

På et bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen som formand og Jan Skytte Pedersen som næstformand.

Kontakt

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til:

Investorer og aktieanalytikere:                 

Head of Investor Relations                Senior Investor Relations Officer
Mads Thinggaard                 Mikael Bo Larsen
mobil nr. 2025 5469                mobil nr. 5143 8002

Presse:        

Pressechef
Mikkel Lars Nikolajsen
mobil nr. 2218 5711

Vedhæftet fil