Company Announcements

Ordinær generalforsamling i Spar Nord Bank A/S

Source: GlobeNewswire
Ordinær generalforsamling i Spar Nord Bank A/S

Selskabsmeddelelse nr. 22

Ordinær generalforsamling i Spar Nord Bank A/S

På den ordinære generalforsamling 19. marts 2024 blev:

  • bestyrelsens beretning, det reviderede årsregnskab og forslag om resultatdisponering godkendt,
  • selskabets vederlagspolitik, vederlagsrapporten for 2023 samt niveauet for bestyrelsens vederlag i 2024 godkendt,
  • bemyndigelse til selskabet til at erhverve egne aktier godkendt,
  • bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer godkendt,
  • Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab valgt som eksterne revisorer til revision af selskabets årsregnskab og til udarbejdelse af erklæring om selskabets bæredygtighedsrapportering.

Under foreslåede vedtægtsændringer blev det blandt andet godkendt, at selskabets aktiekapital nedsættes med nom. 27.645.950 kr. (svarende til 2.764.595 aktier à 10 kr.) fra nom. 1.204.666.260 kr. til nom. 1.177.020.310 kr. ved annullation af egne aktier.

De pågældende aktier er erhvervet i forbindelse med selskabets tilbagekøbsprogram, der er gennemført 13. februar 2023 til 31. januar 2024.

Valg til bestyrelsen
Genvalgt til bestyrelsen blev Kjeld Johannesen (Nibe), Henrik Sjøgreen (Gentofte) og Morten Bach Gaardboe (Slagelse). Nyvalgt til bestyrelsen blev Mette Kaagaard (Birkerød), CEO i Microsoft Danmark & Island.

Bestyrelsen består herudover af Per Nikolaj Bukh (Risskov), Lisa Lund Holst (Virum), Michael Lundgaard Thomsen (Aalborg) samt de medarbejdervalgte medlemmer: Jannie Skovsen, formand for Spar Nord Kreds, Gitte Holmgaard, næstformand for Spar Nord Kreds og Rikke Marie Christiansen, HR-partner.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Kjeld Johannesen som formand og Per Nikolaj Bukh som næstformand.

Venlig hilsen
Spar Nord
Martin Bach
Kommunikationsdirektør

Vedhæftet fil