Hvidbjerg Bank A/S, halvårsrapport for 1. halvår 2024
Source: GlobeNewswire1. halvår 2024 i overskrifter:
- Resultat før skat er på 21,6 mio. kr. for 1. halvår 2024, mod 18,3 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultat efter skat udgør 16,5 mio. kr., mod 14 mio. kr. sidste år.
- Resultatet før skat forrenter egenkapitalen med 16,6 % p.a.
- Resultatet efter 1. halvår 2024 er historisk det bedste i bankens historie, og banken anser resultatet som meget tilfredsstillende.
- Banken opjusterede d. 5. juli 2024 forventningerne til et resultat før skat for 2024 fra intervallet 23 – 28 mio. kr., til intervallet 30 – 35 mio. kr. før skat.
- Nettorenter og gebyrer udgør 66,6 mio. kr., mod 57,4 mio. kr. sidste år – en fremgang på 16 %, hvilket primært skyldes en højere indtjening på nettorenter
- Omkostninger til personale og administration stiger med 4,6 mio. kr. – en stigning på 11,5 %.
- Basisindtjeningen stiger med 4,5 mio. kr. (27,2 %) i forhold til sidste år, til nu at udgøre 21,2 mio. kr. og er den højeste i bankens historie.
- Kursreguleringer udgør 1,8 mio. kr. mod 2,8 mio. kr. sidste år.
- Banken har fortsat lave nedskrivninger, der udgør 1,4 mio. kr. mod 1,1 mio. kr. sidste år.
- Udlånet er steget med 18,7 mio. kr. (2,0 %) i forhold til sidste år.
- Indlånet stiger med 193 mio. kr. (14,8 %) i forhold til sidste år og vidner om en fortsat opsparing blandt bankens kunder.
- Kapitalprocenten udgør 22,6 %, mens det individuelle solvensbehov er opgjort til 9,8 %, hvorfor overdækningen er på 12,8 %. Overdækningen efter bufferkrav og NEP-krav udgør 6,0 %.
Vedhæftet fil