Company Announcements

Ingredion og Lantmännen indgår strategisk partnerskab for at fremskynde udviklingen af plantebaserede proteiner

Source: GlobeNewswire
Ingredion og Lantmännen indgår strategisk partnerskab for at fremskynde udviklingen af plantebaserede proteiner

WESTCHESTER, Ill., Nov. 15, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Ingredion Incorporated (NYSE: INGR), der er en førende global leverandør af ingrediensløsninger til fødevarer, drikkevarer og industrielle anvendelser, og Lantmännen annoncerer et nyt langsigtet samarbejde. Lantmännen er et landbrugskooperativ og Nordeuropas førende aktør inden for landbrug, bioenergi, fødevarer og ingredienser. Samarbejdet begynder med opfyldelsen af det europæiske markeds behov for konkurrencedygtige og bæredygtigt fremskaffede ærteproteinisolater i høj kvalitet og inkluderer forskellige facetter af salg, produktinnovation og procesforbedring.

Lantmännen vil investere mere end 100 millioner euro i en avanceret fabrik i Sverige og vil samarbejde med Ingredion om at udvikle en differentieret portefølje af plantebaserede proteinisolater på basis af gule ærter. Byggeriet af produktionsanlægget vil være afsluttet i 2027.

”Ved at gå sammen med Lantmännen udvider vi vores tilstedeværelse på det europæiske marked. Dette markerer en væsentlig milepæl i vores strategi med henblik på at styrke vores position som globalt førende i den plantebaserede proteinindustri,” sagde Mike O'Riordan, der er Ingredions Senior Vice President for tekstur og sunde løsninger i EMEA. "Dette partnerskab giver os mulighed for at udnytte vores kombinerede styrker til at levere bæredygtigt fremskaffede ærteproteinisolater i bedste kvalitet, der opfylder det skiftende behov på det globale marked."

"Samarbejdet med Ingredion er en game-changer for os," sagde Lars-Gunnar Edh, der er Executive Vice President for Lantmännen Energy Sector og CEO for Lantmännen Biorefineries. "Ingredions omfattende tilstedeværelse på markedet og store ekspertise inden for procesteknik og produktudvikling komplementerer vores vertikalt integrerede produktionskapacitet perfekt. Sammen kan vi revolutionere markedet for plantebaseret protein med innovative ærteproteinisolater af høj kvalitet."

Lær mere om alt det nye, der sker inden for plantebaserede proteiner, på Food Ingredients Europe den 19.-21. november 2024 i Frankfurt, Tyskland. Besøg Ingredion på stand 3.1H90 og Lantmännen på stand 4.2 H53.

OM INGREDION

Ingredion Incorporated (NYSE: INGR) har hovedkontor i en af Chicagos forstæder, er en førende global leverandør af ingrediensløsninger og yder sin service til kunder i næsten 120 lande. Virksomheden havde et årligt nettosalg i 2023 på cirka 8 mia. dollars og omdanner korn, frugt, grøntsager og andre plantebaserede materialer til værdiskabende ingrediensløsninger til brug på markederne for fødevarer, drikkevarer, dyrefoder, brygning og industri. Med Ingredion Idea Labs® innovationscentre placeret rundt om i verden og de mere end 12.000 ansatte skaber virksomheden virkelig noget nyt sammen med kunderne og opfylder sit formål om at bringe potentialet i mennesker, natur og teknologi sammen med henblik på at skabe et bedre liv for os alle. Besøg ingredion.com for at få flere oplysninger og de seneste virksomhedsnyheder.

OM LANTMÄNNEN

Lantmännen er et landbrugskooperativ og Nordeuropas førende aktør inden for landbrug, maskiner, bioenergi og fødevareprodukter. Vi er ejet af 18.000 svenske landmænd og har 12.000 ansatte, aktiviteter i over 20 lande og en årlig omsætning på over 7 mia. dollars. Vores virksomhed er baseret på viden og værdier, som er erhvervet gennem mange generationer af landmænd. Med forskning, udvikling og drift gennem hele værdikæden tager vi sammen ansvar, lige fra marken til bordet. www.lantmannen.com

KONTAKT FOR HANDELSMEDIER

Ingredion EMEA: Thomas Embleton, Tlf.: +44 (0) 1782 28450, E-mail: ingredion@lesniakswann.com

Lantmännens pressekontor: Tlf.: 010 556 88 00, e-mail: press@lantmannen.com

Et billede til denne meddelelse er tilgængeligt på https://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/bd5f3645-1c0b-4384-a041-fed8e0e4553d